Dansk Golf Union har besluttet at opgradere kampen mod Corona / covid-19. Det sker dels fordi man har observeret, at golfspillerne ligesom danskerne i almindelighed, desværre ikke efterlever retningslinjerne for samvær godt nok, og dels fordi der i golfdanmark er mange ældre mennesker, som er særligt udsatte.
Opgradering 1 – Klubhus og café lukkes
Dørhåndtag, toiletter, touchskærme og indendørs steder, hvor folk samles, er potentielle områder for spredning af smitte. DGU anbefaler derfor, at der lukkes for adgang til alle indendørs faciliteter.
Vi følger anbefalingerne fra DGU, og derfor lukkes der fra i morgen onsdag den 18. marts for alle indendørs faciliteter, herunder café, toiletter og sign in lokale.
Der er forbud mod at samles indendørs på adressen Damstensvej 1, og det gælder også i rummene, hvor bag-skabene står. Du må gerne hente dit udstyr, men ingen hygge eller hul 19 indendørs nogen steder.
Du kan læse pressemeddelelsen fra DGU her:
Opgradering 2 – skærpede regler for spil
DGU har også udarbejdet nogle skærpede regler for spil, som alle der spiller i Værebro Golfklub skal følge. Det drejer sig bl.a. om tvungen brug af handske, at flaget skal blive stående i hullet, og at der ikke byttes scorekort. Du kan læse alle retningslinjerne her:
https://www.golf.dk/nyhed/r%C3%A5d-til-golfbanen-husk-holde-afstand-til-hinanden
Du skal stadig booke tid på banen, hvis du vil ud og spille, så vi undgår ventetid og kø på 1. tee. Men da sign in lokale er lukket, skal du ikke bekræfte din tid på skærmen i sign in lokale. Hvis du bruger Golfbox app’en, så kan du bekræfte din tid via app’en. Men ellers går du bare ud. Vi har printet en masse scorekort både til par 3 banen og 18 huls banen, som du finder i starterhuset. Husk handske når du tager et scorekort.
Greenfee spillere som booker tid, vil blive kontaktet af sekretariatet. På Golfbox og hjemmesiden gør vi desuden opmærksom på, at greenfee spil kun kan bookes og betales via sekretariatet.
Banestatus 18 huls bane
Der pumpes vand væk fra hul 5, og der arbejdes hårdt for at gøre banen klar til sæsonen. Vores chefgreenkeeper Jan, anbefaler at vi fortsætter med fairwaymåtter indtil hele banen åbner. Forventet åbning af hele 18 huls banen, er lige omkring 1. april plus minus nogle dage, afhængig af ressourcer.
NB! Husk også at holde afstand til greenkeeperne, de skal ikke smittes.