Velkommen til vores dejlige bane og klub
Værebro Golfklub blev stiftet i 2005, da planerne om at anlægge en golfbane i det naturskønne område lige syd for Ølstykke og Stenløse, så ud til at blive en realitet.
Fra 2007 har vi kunnet spille på vores afvekslende 18-hullers mesterskabsbane i Værebro Ådal, der byder på mange forskellige udfordringer. Derudover har vi en af landets bedste par 3 baner, stor driving range, indspilsområde samt 2 store putting greens.
Værebro er en aktiv golfklub, der bestræber sig på at have tilbud til alle typer af medlemmer.
Begyndere
I begynderklubben tager vi hånd om de nye i sporten, sørger for regelundervisning og hjælper i gang med det praktiske omkring spillet på banen. Efter nogle måneder i begynderklubben er de fleste klar til spille på egen hånd og eventuelt deltage i de andre afdelingers arrangementer.
Elite
Værebros eliteafdeling organiserer spil og træning for de dygtigste spillere. Klubben har både damehold og herrehold med i Danmarksturneringen. Se evt. mere på elitens egen side.
Dameklub
Svanerne er Værebros dameklub, der arrangerer ugentlige turneringer samt månedlige afslutninger med sjove turneringsformer, fælles spisning og andre indlagte sociale begivenheder.
Herreklub
Ørnene er herrernes afdeling, hvor der ligesom hos damerne er en ugentlig spilledag med en gennemgående rangliste og månedlige afslutningsarrangementer.
Værebro Golfklub
blev stiftet
i 2005
Nye medlemmer
I “nyt medlem klubben” tager vi over, hvor begynderklubben slutter samt sørger for at alle nye medlemmer – også dem som ikke er begyndere – så hurtigt som muligt bliver en del af vores dejlige klubliv. Vi arrangerer ugematcher og månedsmatcher med spisning for nye medlemmer, hvor de kan møde andre nye medlemmer og selvfølgelig også nogen af de garvede medlemmer fra herreklubben, dameklubben og seniorklubben.
Ungdom
Klubben har en meget aktiv ungdomsafdeling. Der arrangeres træning og sociale aktiviteter for alle aldersgrupper. Afdelingen har i øjeblikket medlemmer i aldersgruppen 5-18 år. Flere af afdelingens ældre spillere, deltager nu på klubbens bedste seniorhold mens de stadig er en del af ungdomsgruppen.
Ungseniorer er medlemsgruppen af unge mellem 19 og 29 år. Vi planlægger særlige aktiviteter med fælles træning og spil på banen for denne gruppe.
Seniorklub
Albatrosserne er for klubbens ældre del. Her spilles der også på en fast ugedag, for denne gruppe foregår det dog om formiddagen.
Pingvinerne. Når Albatrosserne går i hi den 1. november, så tager vinterklubben Pingvinerne over. De spiller ligesom Albatrosserne onsdag formiddag, og det er meget hyggeligt med en lille en til halsen og socialt samvær bagefter.
Klubturneringer
Klubben har også et velfungerende turneringsudvalg, der sørger for at der henover sæsonen er mulighed for at deltage i turneringer på tværs af diverse opdelinger på køn, alder og golfevner.
Man kan læse meget mere om de forskellige udvalg og deres aktiviteter under udvalg
Café og Proshop
I Værebro byder vi udover gode oplevelser på golfbanen, selvfølgelig også indenfor i vores velfungerende Café og Proshop.