DGU har netop frigivet en ny app Mit Golf, som kan findes på Apple App Store eller Google Play Store – klik her for at hente appen: https://bit.ly/MitGolfapp (klik mens du er på din telefon).
Mit Golf samler vigtige funktioner for danske golfspillere og golfklubber i ét digitalt værktøj, som kan integrere med flere forskellige systemer og lette adgangen til relevant information.
Golfbox integreres også i appen, så der er direkte adgang til at booke og bekræfte tider, aflevere scorekort og de faciliteter, I ellers er vant til i Golfbox. Når appen har været brugt nogle uger og vist sig stabil og brugbar for alle, vil Golfbox appen blive lukket, og brugere bliver automatisk blive videresendt til den nye app.
Mit Golf giver bl.a. adgang til:
På klubbens egen side i appen kan vi linke til forskellige relevante informationer for dig som medlem af golfklubben.
Vi glæder os til at få denne nye app i omløb og lære, hvordan vi bedst udnytter dens muligheder. DGU oplyser, at dette er en version 1.0, og at der vil blive arbejdet på nye versioner, når den har levet et stykke tid og der er kommet data, erfaringer og feedback fra brugerne.
Du kan læse mere om DGU’s udmelding på golf.dk
I kan finde en udførlig vejledning til appen her: https://www.danskgolfunion.dk/manualer/mit-golf-appen
Appen er for alle medlemmer med et aktivt medlemskab (desværre ikke prøvemedlemmer) og et DGU-nummer og adgangskode.
Skulle du have problemer med at logge ind med dit DGU-nummer, så tjek venligst at du kan logge ind på golf.dk – det er det samme login.
Appen supporteres på ældre telefoner med version iOS 16 og Android 12 og kan virke på version iOS 15.6 (iphone 7) og Android 9. Telefoner ældre end dette og/eller ikke-smart telefoner kan desværre ikke bruges.
Hvis du har glemt din adgangskode, så er det muligt at få lavet en ny. Der er et link til glemt password i appen, som sender en mail til at lave et nyt.
Tekniske nedbrud og mere generelle observationer kan meldes til dgu på app@dgu.org. (Dette er en ‘opsamlings-mailadresse’ og ikke til en-til-en kommunikation).
Vi opfordrer til, at I snarest henter Mit Golf og skifter til at bruge denne i stedet for Golfbox’s app, som vil blive udfaset senere i efteråret.