Vores entreprenør, Danregn, oplyser, at de går i gang med at pløje strømkabler og vandrør ned på et tidspunkt i oktober måned.
Det præcise opstartstidspunkt bestemmes af jordbundsforhold og vejret. Jorden må hverken være for blød, så kan maskinerne ikke køre uden at beskadige banen, og den må heller ikke være for hård, for så vanskeliggør det retableringsarbejdet.
Nedpløjning af kabel, udlægning af dækbånd samt retablering af furen sker i én arbejdsgang. Generne for golferne vil derfor være minimale, og det vil ikke være nødvendigt at lukke banen og kun i enkelte tilfælde, kan det være nødvendigt at lukke et hul i et par timer.
Mvh og god efterårsgolf til alle
Bestyrelsen, baneudvalg og chefgreenkeeper