Vintergreens fra fredag den 26.11.2021
Vejr prognosen siger nattefrost og under 5 plusgrader om dagen de næste 10 dage. Netop den kombination med frost om natten og plusgrader om dagen gør græsset på sommergreens ekstra sårbare. Derfor skal der spilles til vintergreens de næste 10 dage. Da der er tale om en længere periode med vintergreens, samles flag på sommergreens ind i løbet af fredagen. Hvis vejret ændrer sig, så der over en længere periode ikke er nattefrost, vurderer vi selvfølgelig situationen igen.
Buggyforbud fra fredag den 26.11.2021
Der er fra fredag 26/11 buggy forbud. Vi håber når græsset er gået i vinterdvale og når jorden har fået lidt frost, at medlemmer med særlig buggy tilladelse, igen kan køre buggy. Men indtil videre og mindst en uge frem, er der buggy forbud.
Vintermåtter fra onsdag den 01.12.2021
Fra onsdag den 1. december skal der spilles med vintermåtter overalt på banen og ved alle slag. Eneste undtagelse er når du putter. Vinter måtten skal også bruges på teestedet. Du kan låne vintermåtter i sign in lokalet, men husk at aflevere den igen efter runden, så du ikke forhindrer et andet medlem i at spille golf. Du kan også købe din egen vintermåtte for 100 kr. i sekretariatet.