Vi fik i weekenden 17.-18. september fundet årets klubmestre i hulspil.
På damesiden stod finalen mellem Pernille Bülow Sørensen og Line Stenderup – et opgør, som Line endte med at vinde.
I herrefinalen mødtes Nikolaj Dahl og Troels Christoffersen, og her trak Nikolaj Dahl sig ud som vinder.
Stort tillykke til vinderne. Tak til greenkeeperne for en flot bane, hvor især greens fik stor ros både lørdag og søndag (på trods af meget regn søndag).
Også tak til turneringsledelsen, til Mariannes team i caféen og til de fremmødte tilskuere, der var med til at skabe en god stemning begge dage.