Som oplyst på årets generalforsamling, så kører driften i golfklubben fint rundt og endda med et pænt overskud hvert år. Alligevel har vi en likviditetsudfordring, fordi vi hvert år udover driften skal betale 1 mio. kr. i afdrag på pantebrevet fra købet af banen i 2021. Pantebrevet er med en forholdsvis kort restløbetid på 14 år.
Derfor annoncerede bestyrelsen på årets generalforsamling, at der budgetteres med kontingentstigninger i 2025, 2026 og 2027 på i gennemsnit 3% p.a.
Likviditetsmæssigt koster projekt ”Robotter” 2.5 mio. kr. og projekt ”klimasikring” 500.000 kr. i 2024-2025. Etableringsomkostninger er bl.a. etablering af strøm på banen, leasing af robotter samt rør og pumper til at flytte vand væk fra lavtliggende områder på banerne.
Som tidligere oplyst, har vi uden held forsøgt at skaffe kapital via banker og realkredit.
Som en alternativ mulighed, har vi forhandlet med vores pantebrevsejer om hjælp til likviditetsudfordringen, og de forhandlinger har været meget positive. Vi har fået accept på en model med 50% afdragsfrihed i årene 2025, 2026 og 2027 samt option på 2028, hvis der skulle blive behov for det.
Med den aftale er det økonomiske fundament nu på plads, så nu tør vi godt investere 1 mio. kr. af vores egen opsparing i projekterne.
Vi vil selvfølgelig forsøge at få så mange tilskud fra fonde og sponsorer ombord som muligt. Jo flere tilskud / hjælp vi lykkedes med, desto mindre skal vi bruge af vores opsparing.
Der er nedsat en styregruppe for projekt ”Robotter” og projekt ”Klimasikring mod vand” bestående af formand Jeppe Pedersen, Chefgreenkeeper Jan Nørregaard, Anne Djernæs fra sekretariatet og Lars Krogsbøll fra bestyrelsen. Styregruppen går nu i gang med udarbejdelsen af en handlingsplan.